Tlf: 38 87 74 44 | Falkoner Allé 29, 2000 Frederiskberg

Om Os

Vi går op i din nattesøvn

Velkommen hertil.

Vi hedder Lotte Høi og Thomas Gervig og det er os, der rådgiver dig til dagligt i sengebutikken Copenhagen Comfort Beds på Falkonér Allé 29 på Frederiksberg

Vores mission: at hjælpe dig til en god nattesøvn
(og så må det gerne se lidt lækkert ud samtidig)

Vi ved, hvor meget det betyder med en god nattesøvn, og at du vågner frisk og veludhvilet hver morgen. Derfor har vi gjort det til vores mission at hjælpe dig med præcis det. At vi så også går op i design er bare prikken over i’et.

En god nattesøvn kræver en god seng, der passer præcis til dig og dine behov. Hos Copenhagen Comfort Beds sætter vi en ære i at være din leverandør af senge i høj kvalitet. Her betaler du ikke for et dyrt sengemærke, men kun for de kvalitetsmaterialer, din seng er lavet af. Det kalder vi høj kvalitet til en rigtig god pris.

Du vil hurtigt opdage, at vi skiller os ud fra andre sengeforhandlere. Butikken er hyggelig og overskuelig for dig at besøge, fordi vi kun fører ét sengemærke, som vi kan tilbyde i mere end 200 kombinationsmuligheder. Derfor kan vi også garantere dig, at vi har en seng, der passer til netop dit behov og din smag.

Hos os handler det om dine drømme

Det betyder meget for os, at du får den rigtige seng. Både i forhold til den helt rigtige komfort, som skal sikre den gode nattesøvn, og i forhold til det design, du bedst kan lide. Og heldigvis går det hånd i hånd hos os.

Derfor tager vi os god tid til at lytte til, hvad du drømmer om, når du er på udkig efter en ny seng. For hos os handler det om dine drømme. Det betyder også, at vi ikke lagerfører senge, fordi sengene bliver skræddersyet og produceret til hver enkelt kunde. Her i butikken kan du se og prøve alle kombinationsmulighederne, så du får valgt den helt rigtige sammensætning af sengen til dig eller jer.

Dansk design. Dansk kvalitet. Og dansk produktion

Alle vores senge er produceret i Danmark og er i dansk kvalitet og design. Det betyder meget for os, at vi kan stå inde for hver en fjeder, hver en fiber og hver en overflade. Det kan vi med de senge og produkter, vi har i vores butik.

Her finder du både enkeltsenge , gæstesenge , elevationssenge , den lækre seng til 2, kvalitetssenge til 1 og ekstra store senge til børnefamilier.

Der er 2-3 ugers leveringstid på alle senge i standardmål og 4-6 ugers leveringstid på vores ekstra store seng.

Udover sengerådgivning tilbyder vi dig også, at…

  • levere den nye seng til adressen og få den båret ind i soveværelset
  • sørge for montering af den nye seng
  • bortskaffe den gamle seng
  • parkere 2 timer gratis lige udenfor butikken på Folkvarsvej (sidevej til Falkonér Allé)
  • få ombyttet din madras, hvis det viser sig, at den skulle være i en anden fasthed eller kombination
  • få inspiration til, hvordan du skaber et hyggeligt og lækkert soveværelsesmiljø, da vi har sengeopredninger i butikken med det skønneste tilbehør
  • tage børnene med, så de også kan prøve sengene (vi synes bare, det er hyggeligt med bløde fødder i sengene)
  • opdele betalingen i rater i op til 30 måneder, uden at det koster dig ekstra.

Ekstra store senge. Fordi (især) børnefamilier har brug for ekstra plads. Også om natten.

Vores ekstra store senge er især til børnefamilien, der ikke vil gå på kompromis med hverken nattesøvn eller sengens kvalitet og design.

Vi er specialiseret i denne type seng, som er med til at give børnefamilier en mere rolig nattesøvn, fordi der er ekstra meget plads til, at børnene kommer ind i sengen i løbet af natten. Med den ekstra store seng behøver hverken mor eller far at sove på gulvet eller flytte ind på sofaen.

De ekstra store senge fås i 3 mål: 200 x 200 cm, 210 x 210 cm og 220 x 220 cm. De er meget populære, dels på grund af det stilrene design og madraskvaliteten, men også fordi priserne er så fordelagtige.

Og hvem er vi så?

”For mig er det vigtigt at hjælpe folk med at få en god nattesøvn og vælge en rigtig god seng, fordi det er så mange timer, vi alle tilbringer i vores senge - ja, faktisk er det en tredjedel af vores liv, vi ligger der”, fortæller indehaveren, Lotte Høi.

Lotte Høi åbnede sengebutikken Copenhagen Comfort Beds i 2012, fordi hun igennem de mange år i sengebranchen havde undret sig over, at man skulle betale meget mere for de meget kendte, brandede mærker specialsengebutikkerne end for de mærker, der godt nok ikke var lige så kendte, men var bygget af de samme materialer. Det gav ingen mening.

Lotte startede sin karriere i sengebranchen i 1994 med en uddannelse som butiksassistent i en sengebutik og en uddannelse med materialelære om senge, dyner, puder og tekstiler. I en lang årrække derefter arbejdede hun i specialsengebutikker og har derfor et bredt kendskab til de fleste sengemærker og kvaliteter, som findes i sengebranchen.

Her stødte hun på en sengeleverandør, der både levede op til kvaliteten i de dyre sengemærker og samtidig var konkurrencedygtig på priserne. De var nogle af de dygtigste i branchen. Lotte fik lavet en aftale med dem, og det blev startskuddet til den første butik i Copenhagen Comfort Beds, hvor hun i dag har sin daglige gang som sengerådgiver og er ansvarlig for markedsføring, drift og indretning af butikken.

Lotte interesserer sig også for bolig og indretning og besøger messer i Danmark og udlandet for at holde sig opdateret med de nyeste tendenser indenfor livsstil og boligindretning. Det afspejler sig i den lækre indretning og valget af boligtilbehør, som du også finder i butikken.

”Min passion ligger mest i at vejlede kunder i butikken. Jeg bliver glad af kundernes feedback, fordi de sætter stor pris på den service, de har fået, og af at være medvirkende til, at de har fået en bedre nattesøvn”, fortæller Thomas Gervig.

Thomas Gervig kom indover i 2013 og startede med at hjælpe til i Copenhagen Comfort Beds, da Lotte åbnede hendes 2. butik på Jyllingevej.

Thomas’ interesse for sengebranchen voksede hurtigt, og i dag er han en af de erfarne sengerådgivere, du møder i butikken på Falkoner Álle.

Thomas gør også meget ekstra for kunderne. Der var for eksempel dengang, hvor en kunde i nærheden havde brug for ombytning af en madras, og en anden kunde havde udfordringer med en elevationsbund, der havde sat sig fast. Thomas kørte forbi kunderne efter lukketid med en madras i bilen og værktøj til at løse udfordringerne med elevationssengen. Det kalder vi personlig kundeservice.

Vi sætter en ære i at have tilfredse kunder (der sover godt om natten)

"Jeg elsker at have fået en seng, hvor vi kan være hele familien samlet", siger Eva Fanta Traoré.

Eva er mor til 3 og købte sammen med kæresten en Continental 210x210, som er en af de ekstra store senge. Hun fortæller:

”Vi havde brug for en ny seng, da vi ventede vores 3. barn. Ønsket var en seng, hvor jeg kunne ligge og amme om natten, uden at min kæreste skulle forvises til sofaen. Derudover ønskede vi os en seng, hvor vi alle 5 kunne være.

I Copenhagen Comfort Beds prøvede vi flere senge for at finde den helt rigtige. Og vi fik gode råd og vejledning til en seng, der gav os den bedste støtte.

Vi sover fantastisk godt i vores nye seng og elsker, at vi kan ligge der med en masse unger uden at vågne af at få et knæ i maven hvert andet sekund.

For mig har det betydet, at jeg ikke længere vågner med hovedpine og øm nakke, hvilket er fuldstændig fantastisk og har stor betydning for mit arbejdsliv og mit liv generelt.

Jeg elsker at have fået en seng, hvor vi kan være hele familien sammen. Og så er det bare skønt, at den ovenikøbet er helt vildt pæn.”

"Elevationen er ren luksus", siger Casper Desvil Bech.

Casper er indehaver af Executive Fitness - Personlig træning. Her fortæller han om sin investering i en elevationsseng str. 180x200:

”Jeg fik meget professionel og fin hjælp, da jeg besøgte Copenhagen Comfort Beds-butikken, og på baggrund af mine behov fandt vi den rigtige seng i første forsøg, og jeg endte med at købe en elevationsseng str. 180 x 200.

Min seng fra Copenhagen Comfort Beds er for det første den bedste seng, jeg nogensinde har haft. Elevationen er superrar, når jeg vil læse eller se film eller sågar spise morgenmad i sengen. Derudover sover jeg virkelig godt og tungt.

Jeg er allermest glad for, at jeg sover så godt i den, og at jeg efter en lang dag med træning kan aflaste min krop med elevationen og løfte benene lidt op - det er ren luksus.”

Hvad drømmer DU om?

Vil du også finde den helt rigtige seng i smukt design og med god komfort, som giver dig ekstra god nattesøvn i mange år fremover? Så kom ind, og prøv sengene i butikken på Falkonér Allé 29, 2000 Frederiksberg.

Husk: gratis parkering lige udenfor butikken på Folkvarsvej (sidevej til Falkonér Allé). Vi har altid god tid til at rådgive dig i forhold til dine ønsker og behov.